Video : Tipsbladet
Generelle

Historisk: Kvinde skal dømme Champions League-kamp for første gang

Franske Stephanie Frappart skal styre slagets gang i onsdagens opgør mellem Juventus og Dynamo Kiev.

Når Juventus onsdag tager imod Dynamo Kiev, bliver det for første gang nogensinde i Champions League med en kvindelig dommer. 

Ifølge Sky Sports skal franske Stephanie Frappart således styre slagets gang i Torino. 

Ikke nervøs
Den 36-årige Frappart blev sidste år den første kvindelige dommer i en stor europæisk kamp, da han fløjtede UEFA Super Cup-finalen mellem Liverpool og Chelsea. Frappart udtalte i den forbindelse, at hun ikke var nervøs for at blive den første kvindelige dommer i en stor kamp. 

Frappart dømte også kvindernes VM-finale sidste år, ligesom hun i 2019 også blev den første kvindelige dommer i en Ligue 1-kamp, da hun fløjtede opgøret mellem Amiens og Strasbourg.

Schweizeren Nicole Petignat blev i 2004 den første kvinde til at dømme en UEFA-kamp, da hun blev sat til at fløjte en UEFA Cup-kvalifikationskamp.