Video : Tipsbladet
Generelle

Højbjerg får fordoblet sin løn: Tjener mere end Eriksen gjorde

Pierre-Emile Højbjerg har med skiftet til Tottenham fået en klækkelig lønforhøjelse.

Pierre-Emile Højbjerg er skiftet til Tottenham, og dermed kan danskeren se frem til en klækkelig lønforhøjelse. 

Ekstra Bladet skriver således, at Højbjerg i Tottenham kommer til at tjene mere, end Christian Eriksen gjorde, da han optrådte for London-klubben.

Har fået fordoblet sin løn
Ifølge Football Insider kan Højbjerg i Tottenham se frem til en ugeløn på 824.000 kroner, hvilket svarer til en årsløn på knap 43 millioner kroner. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger tjente Højbjerg i Southampton omtrent 21,4 millioner kroner om året. 

Dermed har Pierre-Emile Højbjerg altså fået fordoblet sin løn med skiftet til Tottenham. 

Christian Eriksen tjente i Tottenham en relativt lav løn på 618.000 kroner om ugen, fordi danskeren ikke ønskede at underskrive en forlængelse. Eriksen endte i januar med at rykke til Inter, hvor han, ifølge Sky Sports, tjener op imod 2,3 millioner kroner om ugen. 

(Foto: tottenhamhotspur.com).