Video : Tipsbladet
Generelle

Holdkammerat afslører: Jeg kritiserede Neymar efter VM

Neymar er nødt til at erkende, at han er Brasiliens vigtigste spiller. Sådan lyder det nu fra landsholdskammeraten Dani Alves.

Der var store forventninger til det brasilianske landshold ved VM-slutrunden i Rusland sidste år, men Neymar og kompagni endte som bekendt med at ryge ud til Belgien i kvartfinalen. 

Og nu afslører Dani Alves, der selv missede slutrunden med en skade, at han kom med en opfordring til Neymar efter exittet.

Er nødt til at gå forrest
Alves og Neymar er gode venner, men backen holdt sig dog ikke tilbage fra at komme med en opfordring til angriberen.

- Jeg giver altid råd til Ney. Jeg fortæller ham, at han har et ansvar overfor mange mennesker, og at han er nødt til agere derefter. En af de ting, jeg har sagt til ham, var at han skulle vise sit ansigt efter VM. Han var og er vores mest prominente spiller. Og det er han nødt til at erkende. Ney er en knægt. Han er en følsøm fyr, så han trækker sig tilbage, lyder det ifølge Marca fra Alves.

- Han bliver påvirket af, hvad der bliver sagt om ham, og folk er nødt til at lære, at de skal vise ham respekt. Jeg taler åbent om det, fordi vi har talt meget om det.