Video : Tipsbladet
Generelle

Holdkammerat om overvægtig City-stjerne: Troede, han var vores buschauffør

Manchester City-backen Oleksandr Zinchenko gik forbi holdkammeraten Leroy Sané uden at genkende tyskeren, da City-spillerne skulle møde ind til en coronavirus-test. Ifølge ukraineren havde tyskeren i de seneste måneder taget så meget vægt på, at han var ugenkendelig.

Bayern München ser ud til at hente Manchester City-stjernen Leroy Sané til sommer, men noget tyder på, at tyskerne får en noget tungere udgave af fløjen, end de havde forventet.

Således afslører Sanés holdkammerat, Oleksandr Zinchenko, nu, at han ikke kunne genkende fløjen, da Manchester City-spillerne efter flere måneders isolation skulle møde op til et lægetjek på klubbens træningsanlæg.

- Jeg så ham, da jeg ankom til træningsanlægget, men jeg genkendte ham ikke. Jeg troede, at han var vores buschauffør, lyder det ifølge den portugisiske avis O Jogo fra Zinchenko. 

Ekstra kilo
Ifølge Zinchenko kunne han ikke genkende Sané, fordi tyskeren har taget hele syv kilo på. 

Manchester City-spillerne var tilbage på klubbens træningsanlæg for at blive testet for coronavirus. Ukraineren slog fast, at alle spillerne testede negativ, og at træningen bliver genoptaget på søndag.