Video : Tipsbladet
Generelle

Holdkammerat til Ronaldo: I mit hjemland kan vi ikke lide dig

Cristiano Ronaldo er af Juventus-holdkammeraten Paulo Dybala blevet informeret om, at folk i Argentina ikke kan lide ham.

Cristiano Ronaldo har i mange år været kendt som en af de største stjerner i fodboldens verden, men portugiseren har også sine kritikere.

Og et sted af stederne, hvor man åbenbart ikke er vild med Juventus-stjernen, er i Argentina. Det afslører Ronaldos holdkammerat, Paulo Dybala, nu i et interview med det argentinske fodboldforbunds hjemmeside.

- Ingen af os kendte ham personligt, men da han kom hertil opdagede vi, at han er en glimrende fyr. Meget social og altid til at tale med. Jeg var meget positivt overrasket. 

Tog ikke kritik så tungt
Paulo Dybala forklarer i interviewet, at han på et tidspunkt valgte at fortælle Ronaldo, at han ikke er en speciel vellidt karakter i Argentina.

- På et tidspunkt under en tur sagde jeg til ham: 'I Argentina synes vi nogen gange ikke så godt om dig, på grund af den måde, du er på. Men for mit vedkommende vil jeg sige, at jeg har et fået et helt andet indtryk. Jeg mødte en anden person. Du overraskede mig.' 

- Han grinede bare og sagde: 'Jeg er, som jeg er. Jeg er vant til at få den slags kritik.'