Video : Tipsbladet
Generelle

I forgårs sagde han op: Nu vender Maradona tilbage til trænerjob

Diego Maradona har angiveligt ombestemt og bliver alligevel som træner for den nedrykningstruede argentinske klub Gimnasia.

Tirsdag meddelte Diego Maradona, at han stoppede som træner for den argentinske bundklub Gimnasia efter bare to måneder i jobbet.

Grunden var ikke den ellers tilspidsede situation i bunden af den bedste argentinske række, hvor Gimnasia er i fare for at rykke. Den var i stedet, at klubbens præsident Gabriel Pellegrino ikke ville blive siddende, da han trak sig fra præsidentvalget.

Men nu har Pellegrino og som følge deraf også Maradona angiveligt ombestemt. Det skriver spanske AS, der fortæller, at Pellegrino alligevel vil forblive en del af klubben, og Maradona derfor har besluttet sig til at vende tilbage til trænersædet allerede fredag.

Gimnasia ligger på 22. pladsen ud af 24 hold i den bedste argentinske række Superliga efter 13 runder.