Video : Tipsbladet
Generelle

Inter-boss maner til besindighed: Vi skal have tålmodighed med Eriksen

Inter-præsident Guiseppe Marotta opfordrer folk til at have tålmodighed med Christian Eriksen.

Efter en længere transfersaga, tilsluttede Christian Eriksen i januar-transfervinduet sig Inter. Det har indtil videre været en blandet fornøjelse for danskeren, der også må sige at have sine kritikere. 

Ifølge Inter-præsident Guiseppe Marotta, må man dog have tålmodighed med Eriksen, hvis man vil se det bedste fra ham. 

- Eriksen ankom i januar, og der har selvfølgelig været problemer på nogle områder på banen, på grund af skadesfravær. Han er en fantastisk spiller, og han kan helt sikkert give meget mere. Vi er nødt til at være tålmodige med ham, siger Marotta til Sky Sport Italia. 

Eriksen har scoret tre mål og leveret to oplæg, siden ankomsten fra Tottenham. 

Vil ikke sælge Martinez
Marotta slår samtidig fast, at Inter ikke har i sinde at sælge Lautaro Martinez. 

- Inter vil ikke sælge en 23-årig fyr som ham, men det her er et tidspunkt, hvor rygterne flyver omkring. Vi så en fremragende Lautaro i den første halvdel af sæsonen, som fangede mange store klubbers opmærksomhed.