Video : Tipsbladet
Serie A

Inter stryger til tops i Serie A efter sejr over Spal

Lautaro Martinez var på pletten med to scoringer, da Inter vandt med 2-1 over Spal søndag eftermiddag.

Efter Juventus spillede 2-2 tidligere på dagen, havde Inter chancen for at indtage førstepladsen i Serie A med en sejr over Spal søndag eftermiddag. 

Og det var da også tydeligt, at Inter fra kampens start var opsatte på at vinde kampen. Allerede efter 16 minutters spil kom hjemmeholdet foran på mål af Lautaro Martinez, der køligt sparkede bolden i kassen fra en svær position. 

Læs også:Søndagens rygtebørs: Liverpool og Tottenham slås om hollandsk stjernespiller

Og den brandvarme argentiner var slet ikke færdig. Kort før pausen var han nemlig igen på spil. Denne gang scorede han på et hovedstød efter et flot indlæg fra Antonio Candreva. 

Stillingen var således 2-0, da dommeren fløjtede til pause, og generelt lignede det, at Inter ville cruise sejren i hus. 

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Brasiliansk klub vil have Zlatan eller Diego Costa

Det ændrede sig dog ganske hurtigt i anden halvleg. Mattia Valoti fik nemlig reduceret til 2-1 fem minutter efter pausen, og så var kampen igen åben. 

Men selvom Spal forsøgte at trykke Inter-mandskabet, formåede hjemmeholdet at holde stand til slutfløjt. 

Dermed endte kampen 2-1 til Inter, som nu ligger på førstepladsen i Serie A med et point ned til Juventus, der indtager andenpladsen. 

Læs også:Atalanta bankede bundproppen Brescia

Læs også:Fredagens rygtebørs: City vil hente ind til midten

Læs også:United og Liverpool vil gafle 17-årig Serie A-wonderkid