Video : Tipsbladet
Generelle

- Inter tabte måske mesterskabet på grund af Eriksen

Indkøbet af Christian Eriksen kostede muligvis Inter mesterskabet i sidste sæson. Sådan lyder det fra klublegenden Giuseppe Bergomi.

Giuseppe Bergomi har aldrig været den store fan af Christian Eriksen, og ifølge Inter-legenden kan indkøbet af danskeren ligefrem have kostet Milano-klubben en Serie A-triumf. 

- Han er en god spiller, der ikke passer til italiensk fodbold og til Contes spil, lyder det ifølge Sky Sport fra Bergomi. 

- Inter spildte sidste år tid på at få fat i Eriksen, og det kostede dem måske mesterskabet. Det gik også ud over Lautaro (Martinez, red.), da man forsøgte at finde plads til den offensive midtbanespiller (Eriksen, red.). Derefter blev sagt, at nok er nok. Da Inter spillede med Eriksen, tvang det angriberne til at bevæge sig længere ud i siderne. Men Inter er stærkest, når deres angribere er tæt på hinanden.

- Og det gik ud over Lautaro, da man prøvede at spille med en offensiv midtbanespiller. Til sidst sagde man, at nu var det nok, og så gik man tilbage til en 3-5-2-formation. 

Christian Eriksen blev senest indskiftet i overtiden af lørdagens 3-1-sejr over Bologna. Danskeren har fået sammenlagt ni minutter i Milano-klubbens seneste syv kampe. 

Christian Eriksen og Inter sluttede i sidste sæson et enkelt point efter mestrene fra Juventus.