Video : Tipsbladet
Generelle

Irriteret Suárez: Messi er blevet misforstået - han var nervøs

Ifølge Luis Suárez er der absolut ingen grund til at bekymre sig over, at Lionel Messi overvejer at stoppe lige foreløbigt.

Lionel Messi kom mandag med en udtalelse, som formentligt har vækket ubehag blandt mange Barcelona-fans. 

I forbindelse med, at Messi vandt Ballon d'Or for sjette gang, udtalte argentineren således, at hans karrierestop nærmer sig

Blev nervøs
Men ifølge holdkammeraten Luis Suárez er der ingen grund til at tage sådan på vej. Ifølge uruguayaneren er Messis udtalelser således blevet misforstået.

- Leo er blevet misforstået. Folk er nødt til at forstå, at Leo netop havde modtaget Ballon d'Or, og at han i øjeblikket var glad og nervøs, fordi han er et menneske ligesom os andre. Jeg tror, at Leo Messi vil være her længe endnu, lyder det ifølge Bein Sports fra Suarez.

Er nødt til at gøre det godt igen
Suarez erkender, at tingene ikke gik som planlagt i sidste sæson, hvor Barcelona kiksede i både pokalturneringen og i Champions League.

- Det er svært at vinde tre turneringer. Det er ikke nemt at vinde Champions League. Det er meget svært. Vi er sårede over det, der er sket i de seneste to sæsoner. Det var 100 procent vores fejl, og vi er klar over, at vi er nødt til at gøre det godt igen.