Video : Tipsbladet
Generelle

Irsk vrede har gjort Ronaldo til en stjernespiller

Roy Keane var på nakken af Cristiano Ronaldo i den første tid i Manchester United, men ifølge holdkammeraten Eric Djemba-Djemba har det gavnet den portugisiske stjernespiller.

Eric Djemba-Djemba løfter sløret for, at Roy Keane har haft en god indflydelse på Cristiano Ronaldo i Manchester United med flere vredesudbrud.

Det fortæller den tidligere Manchester United-spiller til BettingApps.com.

- Jeg kan med sikkerhed sige, at Keane var hård mod Ronaldo i kampene og på træningsbanen, da han vil gøre Ronaldo bedre, siger Djemba-Djemba.

- Keane har med sin vrede hjulpet Ronaldo til den spiller, han er blevet i det lange løb.

Keane var på vej mod sin afslutning i Manchester United, da Cristiano Ronaldo kom til klubben i sommeren 2003. De to spillere nåede at vinde ét trofæ sammen, da United vandt FA Cuppen i 2004.

Senere forlod den irske midtbanespillere United i 2006. Her skiftede han til skotske Celtic, hvor han sluttede karrieren i sommeren 2006.

Ligesom Ronaldo kom Djemba-Djemba til Manchester United i sommeren 2003. Afrikaneren nåede at spille halvanden sæson med Keane og Ronaldo, inden han i januar 2005 skiftede til Aston Villa.

Tre år senere kom den tidligere United-midt til dansk fodbold, da han skiftede til OB på en fri transfer. Fynboerne havde fornøjelsen af midtbanespilleren i fire sæsoner, hvorpå han så forlod Danmark og rejste til israelsk fodbold.