Video : Tipsbladet
Generelle

Italiensk journalist: United-handel med Napoli-midterforsvarer på plads

Det forlyder nu, at Manchester United har sikret sig Napolis eftertragtede midterforsvarer Kalidou Koulibaly.

Manchester United har angiveligt sikret sig Napolis bomstærke midterforsvarer, Kalidou Koulibaly, ifølge kilder i Italien. 

Der er tale om den velansete italienske radiovært, Fabian Santini, der melder, at De Røde Djævle har forhandlet en aftale på plads med Napoli for omkring 500 millioner kroner. 

- Napoli vil sælge Kalidou Koulibaly til Manchester United for et beløb omkring 70-75 millioner euro. Det virker til at være helt på plads, siger Santini til Il Processo. 

Den traditionsrige engelske klub må dog vente til sommer med at få senegaleseren til klubben. 

- Naturligvis, vil en sådan aftale kun kunne blive lukket i juni og med sikkerhed ikke i januar i vinter-transfervinduet, fortsætter Santini. 

United vil i så fald kunne stille med et overordentligt dyrt midterforsvar i næste sæson, idet klubben hentede Harry Maguire i sommer for ca. 800 millioner kroner. 

Ifølge flere engelske medier, regner United med at bringe en kreativ midtbanespiller ind i løbet af indeværende transfervindue.