Video : Tipsbladet
Generelle

Juventus-chef bekræfter: Der er interesse for Dybala

Vice-præsidenten i Juventus, Pavel Nedved, bekræfter, at der er interesse for argentinske Paulo Dybala.

Den argentinske kantspiller Paulo Dybala er røget en smule ud i kulden, efter Cristiano Ronaldo er skiftet til Juventus. Dybala var ved flere lejligheder henvist til bænken i sidste sæson, og det frustrerede tydeligvis den teknisk begavede argentiner. 

Derfor har rygterne om et skifte for Dybala svirret denne sommer, hvor klubber som Tottenham og Manchester United har været meldt interesserede i argentineren. Nu bekræfter Juventus' vice-præsident, Pavel Nedved, at der er interesse for Dybala. 

- Der er et par forespørgsler, og der er helt sikkert interesse, men vi venter, indtil der er konkrete bud på bordet. Så kan vi beslutte os i fred og ro, siger Pavel Nedved ifølge Football Italia.

Derudover har der været rygter om, at Juventus har tænkt sig at kapre Romelu Lukaku for næsen af Inter. Det vil Pavel Nedved dog ikke forholde sig til. 

- Efter at vi har vundet Serie A otte år i træk, så føler vi, at har et stærkt hold i forvejen. Men derfor forsøger vi selvfølgelig at styrke holdet, nu hvor transfermarkedet er åbent. Jeg vil ikke gå i detaljer eller nævne konkrete navne, men lad mig sige det sådan: Vi arbejder på det, siger Pavel Nedved. 

Juventus har i dette transfervindue hentet Matthijs de Ligt, Christian Romero, Luca Pellegrini, Merih Demiral, Aaron Ramsey, Gianluigi Buffon og Adrien Rabiot.