Video : Tipsbladet
Generelle

Superstjerne klar til at forlade Tottenham

Den engelske Tottenham-angriber er ifølge sportsmediet The Athletic træt af ikke at vinde titler, og han overvejer derfor sin fremtid i klubben.

Harry Kane er klar til at "skubbe på for et skifte" væk fra Tottenham til sommer, hvis ikke det lykkedes Mourinho at kvalificere dem til Champions League.

Den engelske landsholdskaptajn er ved at løbe tør for tålmodighed med holdets udvikling og er frustreret over manglen på medaljer.

Hvis Tottenham ikke kvalificere sig til den bedste europæiske turnering næste sæson, så er Kane klar til at fortælle ledelsen i klubben, at han gerne vil videre, og Manchester City eller Manchester United ser ud til at være de mest sandsynlige destinationer.

Det er dog langt fra sikkert, det kommer til at blive lige så nemt som beskrevet, for som The Athletic skriver, så er Harry Kane midtvejs i sin seksårige kontrakt, og Tottenham-formand Daniel Levy har ikke bare sådan tænkt sig at lade sin stjerne gå uden at tage sig godt betalt.

Harry Kane har mulighed for at vinde sit første store trofæ, når Tottenham møder Manchester City i Carabao Cup-finalen 25 april, men det er formentlig ikke nok til at gøre angriberen tilfreds, da han drømmer om at vinde Premier League eller Champions League.

Derfor er han ifølge The Athletic for første gang i sin Tottenham-karriere begynde at overveje sin fremtid i klubben.

Selvom Tottenham er i Carabao Cup-finalen, så har det ikke været deres bedste sæson, selvom de startede godt.

De er lige nu placeret uden for top fire i den hjemlige liga, mens de røg ud af Europa League til Dinamo Zagreb, efter ellers at have vundet 2-0 hjemme i London. Heller ikke Everton kunne de overkomme i FA Cuppen.

Der er dog stadig kun tre point op til West Ham på fjerdepladsen i Premier League, som de skal forsøge at hente søndag eftermiddag hjemme mod Manchester United.

Harry Kane udtalte sig i sidste måned om rygterne, der sender ham væk, og her var han ikke direkte afvisende. Det kan du læse mere om her.