Video : Tipsbladet
Generelle

Kompany om at slukke Liverpools PL-drøm: Den sødeste følelse

Vincent Kompany lægger ikke skjul på, at det føltes rigtig godt at vinde titlen foran Liverpool i sidste sæson.

Vincent Kompany, der nu er spillende manager for Anderlecht, vandt i sidste sæson hans fjerde Premier League-titel med Manchester City. 

Titlen kom i hus efter en sæsonlang duel med Liverpool. På sidste spilledag var alt stadig i luften, da Liverpool kun havde ét point op til City. 

Til Liverpool-fansenes store eufori på Anfield, kom Brighton foran mod City efter 27 minutter, men blot minuttet efter gjorde Agüero det til 1-1, og City sikrede sig derefter en 4-1-sejr. 

Vincent Kompany udtaler nu, at den udvikling kun gjorde det endnu sødere at snuppe mesterskabet foran Liverpool. 

- Jeg havde en god ven, der var i Liverpool til deres kamp mod Wolves den dag. Efter vi havde vundet og fejret det, ringede jeg til ham, for at spørge hvordan deres tilskuere havde reageret, da Brighton tog føringen mod os, siger Kompany ifølge The Sun. 

- Han fortalte mig, at det var som en fest på deres stadion, og at deres fans grædende havde sagt 'Vi gør det' (tager titlen, red.).

Kompany har ikke meget sympati for de grædende Liverpool-fans, der endnu har et Premier League-trofæ til gode at fejre.

- Da jeg hørte det, indså jeg, at det var forskrækkelsen værd, bare for at ødelægge deres dag en lille smule. 

I morgen kan Liverpool dog tage hævn over City, når de tager imod dem på Anfield klokken 17.30.