Video : Tipsbladet
Generelle

Kvinderne har talt: Disse fodboldspillere er de mest attraktive i verden

Lionel Messi må se sig overgået af Cristiano Ronaldo på listen over de mest attraktive fodboldspillere i verden.

David Beckham er gang på gang blevet hyldet for sit udseende, og derfor er det da heller ikke et chok, at Manchester United-legenden endnu engang er blevet udråbt til at være verdens mest attraktive fodboldspiller. 

Det er hjemmesiden Ticketgum, der har afholdt en afstemning blandt sidens kvindelige læsere, hvor de skulle svare på, hvilken fodboldspiller, de helst ville i seng med. Og her løb David Beckham altså med førstepladsen med 21 procent af stemmerne, selvom englænderen lagde støvlerne på hylden for syv år siden, og efterhånden er blevet 44 år. 

Messi overgået af Ronaldo
De øvrige ni på spillere på listen er dog alle aktive. Tottenham-målmanden Paulo Gazzaniga løber med andenpladsen foran Chelsea-spilleren Ruben Loftus-Cheek. 

Olivier Giroud er at finde på sjettepladsen, mens Cristiano Ronaldo må nøjes med ottendepladsen. Portugiseren kan dog trøste sig med, at han har fået flere stemmer end Lionel Messi, der må nøjes med fem procent af stemmerne. 

Se hele listen her:

1. David Beckham - 21.25 procent

2. Paulo Gazzaniga (Tottenham) - 15 procent

3. Ruben Loftus-Cheek (Chelsea) - 13.75 procent

4. Andre Gomes (Everton) - 11.25 procent

5. Marco Asensio (Real Madrid) - 8.75 procent

6. Olivier Giroud (Chelsea) - 7.5 procent

7. Gerard Pique (Barcelona) - 7.5 procent

8. Cristiano Ronaldo (Juventus) - 6.25 procent

9. Lionel Messi (Barcelona) - 5 procent

10. Sergio Ramos (Real Madrid) - 3.75 procent