Video : Tipsbladet
Generelle

LA Galaxy-boss: Zlatan vil slutte sin karriere i Italien

LA Galaxy-bossen Guillermo Barros Schelotto siger i et interview, at Zlatan vil slutte sin karriere i Italien.

I går offentliggjorde Zlatan Ibrahimovic på bedste Zlatan-manér, at han ikke er at finde i LA Galaxy i næste sæson.

Svenskeren som ifølge ham selv "kom, så og sejrede" postede på både Twitter og Instagram, at han ikke længere ville optræde for klubben, og i løbet af blot 24 timer har rygterne allerede spredt sig som en steppebrand - hvor skal Zlatan hen?

I et nyt interview med LA Galaxy boss Guillermo Barros Schelotto gav han sit bud på, hvor den flamboyante angriber skal hen:

- Han er en fantastisk spiller, men jeg ved ikke, hvad hans næste skridt bliver, men måske det bliver Napoli eller Milan, sagde Barros ifølge Football Italia til amerikanske Radio Kiss Kiss og fortsatte:

- Jeg ved ikke hvor, men jeg ved, at han fortjener og gerne vil slutte sin karriere i Italien.

Begge af klubberne kunne være oplagt for svenskeren, som tidligere har spillet for AC Milan samtidig med, at Carlo Ancelotti, der er træner i Napoli, arbejdede sammen med Zlatan, da de begge var i PSG.

Zlatan spillede 31 for LA Galaxy og lavede 31 mål.