Video : Tipsbladet
Generelle

Lampard om Kepa-exit: Det er løgn

Frank Lampard afviser, at han har planer om at sælge Chelsea-keeper Kepa Arizzabalaga til sommer.

Frank Lampard har i det seneste stykke tid brugt 38-årige Willy Cabalero i målet hos Chelsea. 

Det har resulteret i, at verdens dyreste målmand Kepa Arizzabalaga er røget en tur på bænken. 

Det har fået flere medier til at spekulere i, om Chelsea er på vej til at sælge Kepa til sommer. 

Frank Lampard afviser dog de rygter. 

- Selvølgelig er der beslutninger, der er i gang med at blive taget i forhold til sommer, men jeg kommer ikke til at drage konklusioner allerede nu. Jeg må sige, at mange af de rygter, der er skrevet, er falske, siger Frank Lampard ifølge Sky Sports. 

- Når en spiller trækker Chelsea-trøjen på, er vedkommende altid herre over sin egen skæbne og fremtid. Jeg har læst en masse sludder i den her uge, og pressen gætter vist bare på forskellige spillere, siger han. 

Kepa kostede Chelsea cirka 600 millioner kroner i sommeren 2018.