Video : Tipsbladet
Generelle

Lampard raser over racistiske Abraham-beskeder: Der bør gøres noget

Tammy Abraham har modtaget en række racistiske beskeder på de sociale medier, efter han i onsdags brændte det afgørende straffespark i Super Cup-finalen, som gjorde, at Liverpool løb med sejren.

Da Chelsea og Liverpool tørnede sammen i Super Cup-finalen onsdag aften endte det i sandt drama, der måtte afgøres i straffesparkskonkurrence. Her blev den unge Chelsea-angriber Tammy Abraham den helt store skurk, da han brændte et afgørende straffespark, som sikrede Liverpool sejren. 

Det brændte straffespark har efterfølgende kastet en række racistiske beskeder af sig, som Abraham har modtaget på de sociale medier. Ifølge Chelsea-træneren, Frank Lampard, er det for nemt for fans at sende sådanne beskeder, og han mener, at der bør skrides til handling. 

- Tammy er mere end skuffet. Jeg væmmes ved tanken om sådan en såkaldt Chelsea-fan. Jeg ved ikke, hvordan kan være tilladt på de sociale medier. Det er for let, så der bør gøres noget, siger han ifølge Goal. 

Lampard fortæller yderligere, at han har brugt tid på at snakke med Tammy Abraham, som han kalder for en stærk personlighed. Han mener dog ikke, at nogen fortjener at blive testet på den måde. 

Chelsea spiller igen søndag, hvor de tager imod Leicester hjemme på Stamford Bridge.