Video : Tipsbladet
Generelle

Ligue 1-spiller arresteret for offentlig masturbation - for anden gang

Angers-spilleren har været tilbageholdt af politiet, og har nu udsendt en undskyldning til ofrene.

Det er sjældent en stolthedens dag, når man ryger i politiets varetægt, men for Angers-spilleren Farid El Melali var det imidlertid nok en ekstra bitter pille at sluge, da han onsdag morgen blev arresteret for at have masturberet offentligt. 

El Melali er tidligere blevet dømt under en paragraf for "seksuel ekshibition", og er tilmed blevet anklaget for to yderligere flashing-hændelser, skriver Le Parisien, men denne gang gik den altså ikke for den algeriske offensivspiller.

Et retsmøde var allerede sat i kalenderen for El Melalis første akt af offentlig usømmelighed. Om den sag blev det rapporteret, at han "masturberede på gårdspladsen i sit lejlighedskompleks, mens han kiggede på en kvinde, der boede i stueetagen". 

El Melalis advokat har formidlet Ligue 1-spillerens anger til de franske medier.

- Min klient understreger endnu en gang hans undskyldning til de kvinder, han har gjort fortræd med sin upassende opførsel, lyder det således.