Video : Tipsbladet
Generelle

Liverpool foran United og Chelsea i jagten på Dortmund-stjerne

Liverpool står angiveligt i en rigtig god position til at hente Dortmunds unge fløjspiller, Jadon Sancho, til klubben, foran øvrige engelske klubber.

Jadon Sancho er en af de allermest eftertragtede unge fodboldspillere på tværs af kontinentet, og har tiltrukket sig interesse fra adskillige topklubber, herunder især Liverpool, United og også Real Madrid i Spanien. 

Sancho er som bekendt raget uklar med sin tyske klub, og derfor står diverse klubber nu klar som gribbe, til at købe englænderen enten til januar eller til sommer. 

Nu forlyder det så i den engelske avis The Mirror, at Liverpool er favoritter til at sikre sig Sanchos underskrift, foran blandt andet Manchester United og Chelsea, der ligeledes er stærkt interesserede. 

Dortmund vil angiveligt kræve omkring 900 millioner kroner for den unge stjerne, men det er et beløb som Liverpool skulle være klar til at betale. 

Den 19-årige kantspiller har i denne sæson, på trods af forholdsvist sporadisk spilletid, formået at lave 10 mål og 11 assists på tværs af alle turneringer.