Video : Tipsbladet
Generelle

Liverpool-stjerne hylder danske helte: - Et billede, jeg kommer til at huske

Andy Robertson vil sent glemme den beundringsværdige måde, som de danske landsholdsspillere håndterede Christian Eriksens hjertestop.

Det var stærke billeder, tv-seerne fik at se, da Danmark lørdag mødte Finland ved EM-slutrunden.

Christian Eriksen blev ramt af et hjertestop og faldt om på banen, men midtbanestjernens holdkammerater var herefter hurtige til at danne en mur rundt om Eriksen, mens lægerne genoplivede ham.

Robertson hylder de danske spillere
Og det var billeder, som Liverpool-stjernen Andy Robertson sent vil glemme. Sådan lyder det nu fra skotten i et interview med lokalavisen Liverpool Echo.

- Jeg vil gerne sende mine ønsker om god bedring til Christian Eriksen, hans familie, alle de danske spillere og Danmark som land. 

- Måden, som de danske spillere håndterede det, der må have været en hjerteskærende situation for dem... de viste deres format. Det vil være et billede, jeg kommer til at huske. For da en af deres venner befandt sig i en slem situation, der viste de deres format og beskyttede ham. 

- Uanset hvad der ellers kommer til at ske i den her turnering, så vil de være heltene i mine øjne. 

Andy Robertson er blot en af mange stjerner, der har sendt hilsener til Christian Eriksen. Også folk som Cristiano Ronaldo, Romelu Lukaku, Harry Kane og Luka Modric har sendt deres tanker til den danske landsholdsstjerne. Læs mere om det her