Video : Tipsbladet
Generelle

Liverpool tænker stort: Anfield skal være endnu større

Anfield har i dag plads til 54.074 tilskuere, men Liverpool har ambitiøse planer om at udbygge det legendariske stadion.

Liverpool har droppet klubbens planer om at søge om tilladelse til at udvide Anfields kapacitet med 4000 sæder. 

Denne plan er blevet droppet, fordi klubben har en endnu mere ambitiøs plan i tankerne. Således er idéen i Liverpool nu, at Anfields kapacitet skal udvides fra 54.074 til over 60.000. Det skriver den engelske avis Daily Mirror.

Ejerne står klar med pengene
Ifølge avisen har der længe været en plan om at udbygge den side af stadion, der vender ud til Anfield Road, og hvor der både er pladser til hjemmebanefans og udebanefans. 

Tilladelsen til at udbygge udløber i denne måned, hvilket altså giver Liverpool muligheden for at sende en ny anmodning, så Anfield i fremtiden kan få en kapacitet, der er tættere på konkurrenternes stadionkapaciteter.

Klubbens amerikanske ejere er klar til at bruge yderligere penge på udbyggelsen, efter at man for nogle år siden brugte 900 millioner kroner på en anden renovering af Anfield.

Anfield blev åbnet i 1884, og Liverpool har haft dette stadion som hjemmebane, siden klubben blev grundlagt otte år senere.