Luiz: Arsenal kan kæmpe med om titlen
Foto: Getty Images
Generelle

Luiz: Arsenal kan kæmpe med om titlen

David Luiz er overbevist om, at Arsenal er i stand til at kunne være med i kampen om Premier League i denne sæson.

Arsenal har ikke vundet Premier League, siden de i 2004 gik ubesejret gennem sæsonen. 

I de senste par sæsoner er Arsenal endda gledet helt ud af top 4, men i øjeblikket er London-klubben at finde på en tredjeplads. 

Der er dog 10 point op til Liverpool på førstepladsen. 

Alligevel mener David Luiz, at Arsenal er stærke nok til at kæmpe med om Premier League-trofæet. 

- Jeg har det sådan, at hvis du ikke tror på det, så kommer du aldrig til at starte noget i livet. Jeg vil vinde titler med Arsenal. Jeg vil forbedre mig og tilpasse mig stilen i Arsenal. Jeg tror på, at vi kan gøre det her sammen, siger David Luiz til NBC Sport. 

- Mine ambitioner er altid at gå efter titlen, og vi har helt sikkert muligheden for at gøre det. Jeg synes, at klubben fortjener at stråle igen. 

Arsenal skal forsøge at bygge videre på de senste kampes sejre, når de gæster Sheffield United mandag aften.