Memphis Depay er i de seneste uger blevet rygtet til Barcelona, men noget tyder på, at skiftet risikerer at gå i vasken.
Tirsdag udtalte catalanernes cheftræner Ronald Koeman således, at det er nødvendigt at sælge spillere, før det bliver aktuelt at tale om et indkøb af Memphis Depay.
Tweet fra klubpræsident
Og ifølge Lyons præsident, Jean-Michel Aulas, har Barcelona faktisk slet ikke råd til at hente Memphis Depay, som angiveligt koster 225 millioner kroner. På Twitter har Aulas således delt en artikel fra det hollandske medie De Telegraaf. I tweetet afslører Aulas samtidig, at han i weekenden var i dialog med Barcelonas præsident Josep Maria Bartomeu.
- Barcelonas præsident fortalte mig søndag, at Barcelona lider voldsomt under coronakrisen, og at de har ikke har nogen mulighed for at afgive et bud, lød det således på Twitter fra Aulas.
Onsdag har den spanske avis Marca da også reporteret, at Ronald Koeman overvejer at give grønt lys for at lade Luis Suárez blive i Barcelona alligevel.
Memphis kost Barcelona 30 miljoen euro | Voetbal | https://t.co/ENn92q9lkf @ol @Le_Progres Le président du Barça m’a indiqué dès dimanche que le Barça souffrait beaucoup d la crise du Covid et n’avait pas de possibilité de faire une offre.#memphis https://t.co/R1eGdE276j
— Jean-Michel AULAS (@JM_Aulas) September 15, 2020