Video : Tipsbladet
Generelle

Medie: Flere europæiske klubber jagter Marcondes

Der skulle være ganske stor interesse for den danske midtbanespiller Emiliano Marcondes rundt om i Europa.

Brentfords playoff-helt Emiliano Marcondes forlader den nykårede Premier League-klub, når hans kontrakt udløber i slutningen af juni måned.

Men han skal tilsyneladende ikke gå uden klub længe, for der skulle være ganske fin interesse i ham rundt om i Europa.

Det skriver engelske Sportsmail.

Ifølge dem så er der interesse i Marcondes både fra England, Frankrig og Tyskland, og en række klubber skulle endda have tilbudt danskeren en kontrakt.

Sportsmail kommer ikke nærmere ind på, hvilke klubber der er tale om.

Marcondes har gjort sig selv fint bemærket, da han scorede det afgørende mål i Brentfords semifinale-comeback mod Bournemouth i kampen om oprykning til Premier League. den 26-årige dansker nettede også i playoff-finalen mod Swansea, hvor han scorede til 2-0.

I alt blev det til 97 optrædener for Brentford, hvor det er blevet til syv nål og 13 assist.