Video : Tipsbladet
Generelle

Medie: Franck Ribery har tilbud fra Italien og Rusland

Franck Ribery har flere tilbud og kan fortsætte karrieren i enten Italien eller Rusland.

Franck Ribery har forladt Bayern München denne sommer efter 12 sæsoner og 425 kampe i den tyske storklub.

I øjeblikket står han derfor uden kontrakt, mens han er på udkig efter en ny arbejdsgiver, og her skulle den 36-årige franskmand have et par tilbud på hånden fra både Rusland og Italien.

Italienske Fiorentina, der sluttede som nummer 16 i Serie A, skulle således være yderst interesserede i Franck Ribery, men de har konkurrence fra to russiske klubber. Både Dynamo Moskva og Spartak Moskva har efter sigende også tilbud kantspilleren en kontrakt.

Det skriver Gianluca Di Marzio, der tilføjer, at Franck Ribery forventes at træffe en beslutning i de kommende dage.

Tidligere i karrieren har Franck Ribery spillet for FC Metz, Galatasaray og Olympique Marseille, før han i 2007 kom til Bayern München. Han har også spillet 81 landskampe for Frankrig.