Video : Tipsbladet
Generelle

Medie: Mbappé afviser kontraktforlængelse - insisterer på Real-skifte

Mbappé har angiveligt nu besluttet sig endeligt: Han ønsker at forlade Paris Saint-Germain til fordel for Real Madrid.

Nærmest lige siden skiftet fra Monaco til Paris Saint-Germain tilbage i 2017, har Kylian Mbappé været rygtet videre til kongeklubben fra Madrid. 

Zinedine Zidane har da heller ikke altid lagt skjul på madrilenernes stærke ønske om at hente den 20-årige superstjerne til klubben, hvilket ikke har gjort Real-træneren populær i den franske hovedstad.

Nu forlyder det så, at Mbappé har trukket sig fra forhandlinger om en kontraktforlængelse med PSG, fordi han instererer på en transfer til Real Madrid. Det skriver CADENA SER. 

Avisen skriver ellers, at PSG er villige til at fordoble Mbappés løn, så han kommer til at tjene mere end Neymar, men det er altså ikke noget, der frister Mbappé, som er stålsat på et sommerskifte sydpå.