Video : Tipsbladet
Generelle

Medie: United favoritter til Håland på trods af Dortmund-besøg

Manchester United står eftersigende stadig forrest i ræset om at hente Erling Håland, selvom nordmanden for nyligt besøgte Dortmund med sin agent.

Erling Håland har haft en voldsomt imponerende sæson indtil videre, hvor han er topscorer i den østrigske liga, og samtidig er noteret for hele otte mål i Champions League-gruppespillet. 

I denne uge besøgte den unge nordmand så de tyske klubber, Borussia Dortmund og RB Leipzig, sammen med sin agent, Mino Raiola, for at undersøge sine muligheder. 

Men Manchester United er dog stadig i en ideel position til at sikre sig den 19-årige angribers underskrift, fremgår det i den engelske avis The Telegraph. 

United-manager Ole Gunnar Solskjær har tidligere trænet Håland i Molde, og er angiveligt voldsomt opsat på igen at arbejde med ham. 

Telegraph skriver samtidig, at nordmanden har en en frikøbsklausul på blot 150 millioner kroner, og derfor må man da også forvente, at United får en hel del konkurrence i det kommende transfervindue.