Video : Tipsbladet
Generelle

Messi udpeger de fem bedste spillere i verden

Lionel Messi har udpeget de fem bedste spillere på planeten, hvis man ser bort fra ham selv og Cristiano Ronaldo.

Lionel Messi har igennem de seneste mange år været involveret i en intens rivalisering med Cristiano Ronaldo, men portugiseren skiftede som bekendt til Juventus for to år siden.

Messi mener dog stadig, at de to gamle rivaler stadig er de to bedste spillere i verden. Og argentineren erkender, at Ronaldo forårsagede en del frustration, mens han var i Spanien.

- Det var rart at have Cristiano Ronaldo i La Liga, på grund af den prestige, han gav ligaen. Men det var hårdt at se ham vinde titler, lød det ifølge Marca fra Messi.

Inkluderer to holdkammerater
I interviewet blev Messi bedt om at pege på de fem bedste spillere i verden, udover sig selv og Cristiano Ronaldo. Og her fandt argentineren plads til en Barcelona-holdkammerat og en landsholdskollega.

- Bortset fra ham (Ronaldo, red.) og jeg, så er de bedste spillere i verden Mbappé, Neymar, Hazard, Suárez og Agüero.

Der er således tale om to spillere fra La Liga, to fra Ligue 1 og en enkelt fra Premier League.