• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Generelle gram

Messi vækker hysteri i Miami

Foto: Getty Images

Lionel Messi befinder sig i disse dage i Florida sammen med sin familie, hvor den argentinske stjerne dog har betragtelige problemer med at slappe af i fred.

Af gram

Efter Copa America-triumfen i Rio de Janeiro befinder Lionel Messi sig i disse dage i Miami, hvor den argentinske stjerne holder ferie sammen med sin familie.

Der er dog ikke tale om verdens mest fredfyldte ferie, for den seksdobbelte Ballon d'Or-vinders tilstedeværelse har i den grad medført hysteri i Miami. Således skriver den spanske avis Mundo Deportivo, at Lionel Messi flere gange er blevet omringet af store mængder af fanatiske fans. 

Omringet af fans
Ifølge Mundo Deportivo tilbringer Lionel Messi og familien deres ferie i Miami i to forskellige ejendomme: En luksusvilla på øen Key Biscayne samt luksuslejligheden i Regalia-bygningen, der er placeret i centrum af Miami. 

- Der er dog ikke så nemt for den argentinske stjerne at få hvilet, for han skaber kaos hvor end han går, på grund af fans, der følger efter ham. Fredag aften var Messi og hans familie ude at spise på restauranten Prima Pasta. En restaurant, der også benyttes af andre celebrities som Michael Jordan, Lenny Kravitz og John Travolta. Men en stor mængde fans ventede udenfor, da de skulle hjem. Omringet af bodyguards lykkedes det Messi at forlade restauranten, mens han blev tiljublet af fans, der forsøgte at tage billeder af ham, lyder det fra Mundo Deportivo. 

Ifølge avisen udspillede det samme scenarie sig, da der opstod rygter om, at Lionel Messi befandt sig på restauranten Cafe Ragazzi. 

Folkemængde stimlede sammen udenfor villa
Heller ikke i villaen på Key Biscayne kan Lionel Messi opholde sig i fred. Mandag havde så mange fans stimlet sammen uden foran villaen, at den argentinske stjerne til sidst gik ud for at skrive autografer og få taget billeder sammen med fansene. 

Tilbage i april kom det frem, at Lionel Messi havde købt en luksuslejlighed i Regalia-tårnet. Du kan læse mere om boligkøbet og se billeder af den luksuriøse lejlighed her. Lionel Messi har tidligere udtrykt et ønske om at spille i MLS, og argentineren har jævnligt været rygtet til Inter Miami

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.