Video : Tipsbladet
Generelle

Milan-assistent håber inderligt på Donnarumma: Jeg vil have ham til at blive

Donnarumma er rygtet væk fra AC Milan til sommer, men assistent-træner Daniele Bonera, håber inderligt, at han bliver.

AC Milan har mildest talt haft en forfærdelig start på sæsonen, hvor man kun ligger nummer 12 i Serie A efter 15 kampe spillet.

I det forvejen hektiske AC Milan, hvor der er blevet skiftet utrolig meget ud på trænerposten for at løse "problemet", så ligner det nu også, at flere spillere overvejer sin fremtid i klubben.

En af dem er klubbens målmand Gianluigi Donnarumma, som rygtes væk fra klubben til sommer grundet den ufattelig dårlige stime som AC Milan er i.

Milan-assistenten Daniele Bonera håber dog inderligt, at han kan få målmanden til blive:

- Som fan af Milan og en som elsker Milan, så vil jeg have ham til at blive, siger Bonera ifølge Calciomercato og fortsætter:

- Han har famile og ansatte til at rådgive ham.

Bonera kommenterde også på den dårlige stime som Milan er i og forsikrer om, at der bliver arbejdet dag og nat på at gøre tingene bedre:

- Der er brug for tålmodighed. Jeg ved det er sjældent i fodbold, men vi gør vores ypperste, hver dag, siger Bonera.