Video : Tipsbladet
Generelle

Milan-comeback: Ronaldo prøvede at psyke Zlatan før straffespark

Cristiano Ronaldo prøvede angiveligt at psyke Zlatan Ibrahimovic, før han sparkede straffespark i gårsdagens storopgør.

Juventus kollapsede fuldstændigt, da de i går formåede at formøble deres 2-0-føring over AC Milan, som endte med at vinde med 4-2 med en vanvittig slutspurt. 

Og det var den nu 38-årige Zlatan Ibrahimovic, der startede comebacket med hans straffesparksscoring til 2-1 efter 62 minutter. Målet kom dog på trods af Cristiano Ronaldos bedste forsøg på at sabotere Zlatan. 

Det melder det italienske medie DAZN Italia, der skriver, at Ronaldo lavede høje lyde mod Zlatan for distrahere ham. 

Zlatan grinede da også som det første efter scoringen imod Ronaldo, der grinede tilbage til svenskeren, som man kan se nedenfor. 

Juventus var heldige, at deres nærmeste forfølger, Lazio, ligeledes tabte deres opgør tidligere på aftenen mod Lecce. Torino-mandskabet fører således fortsat Serie A med syv point.