Video : Tipsbladet
Generelle

Milan kravler op på fjerdepladsen med sejr over Frosinone

AC Milan slog søndag aften Frosinone med 2-0, og dermed ligger de nu til at få en plads i Champions League næste sæson.

Søndag dannede San Siro rammerne for kampen mellem AC Milan og Frosinone i den anden sidste runde af Serie A-sæsonen. 

Hjemmeholdet var nødsaget til at vinde kampen, hvis de vil forblive i kampen om top fire-pladserne. Og det var da også Milan, der tog teten fra kampens start. De var på bolden i klart størstedelen af tiden i første halvleg, men de lykkedes aldrig rigtig med at kreere chancer. 

Stillingen var derfor 0-0 ved pausefløjt. Efter pausen kom der mere action i opgøret, og efter blot tre minutters spil blev gæsterne tildelt et straffespark, da Ignazio Abate nedlagde Luca Paganini i Milans felt. Til hjemmeholdets store glæde diskede Gianluigi Donnarumma heldigvis op med en god redning, og dermed var det fortsat målløst. 

Herefter tog Milan over igen. Og efter 57 minutters spil kom de foran, da Krzysztof Piatek afrettede Fabio Borinis skud fra distancen, og sendte bolden i nettet. 

Ni minutter senere var Milan på færde igen. Suso udnyttede på fornemmeste vis et frispark på kanten af feltet. Han klappede bolden på overliggeren, hvorfra den hoppede i mål, og dermed stod det nu 2-0 til Milan, som var på sejrskurs. 

Sejrskursen fortsatte uforstyret resten af kampen, da der ikke kom flere scoringer.

Med sejren kravler Milan op på fjerdepladsen i Serie A, hvor efterfølgerne fra Atalanta dog har en kamp i hånden. De møder Juventus senere søndag aften. Frosinones placering på 19. pladsen forbliver uændret efter nederlaget.