Video : Tipsbladet
Generelle

Milan-legende håber på Zlatan-transfer: Ibrahimovich er Milanos eneste håb

Ifølge den tidligere AC Milan-spiller Antonio Cassano er Zlatan Ibrahimovich lige præcis det, som det nuværende Milan-mandskab har brug for.

Det er ingen hemmelighed, at AC Milan ikke længere opnår de samme ting, som de gjorde tilbage i nullerne. 

Dengang vandt klubben Champions League i både 2003 og 2007, mens man også vandt den hjemlige liga i 2004 og 2010/2011-sæsonen.

Siden da har klubben dog haft problemer med at opretholde det høje niveau, og i denne sæson har de igen problemer. I øjeblikket befinder de sig på 11. pladsen i Serie A med blot 13 point efter 11 kampe. 

Den tidligere Milan-spiller Antoinio Cassano håber derfor på, at klubben formår at hente Zlatan Ibrahimovich, der i disse dage bliver sat i forbindelse med et skifte til Serie A. 

Ifølge Cassano er den svenske angriber, der har en fortid i AC Milan, det eneste håb for klubben. 

- Ibrahimovich er Milanos eneste håb til at få rettet op på tingene. Han gør sine holdkammerater bedre, og han ville også tilføre en masse entuisiasme til hele Rossoneri-truppen, siger han ifølge footbolltransfers.com.

- Om han ikke har tænkt sig at komme? Ifølge min vurdering skal han nok acceptere, hvis man tilbyder ham en kontrakt på et halvt år, siger han. 

Zlatan Ibrahimovich er også rygtet til Bologna, Napoli og Manchester United. Svenskeren har senest sagt, at han vil afsløre sine fremtidsplaner til december.