Video : Tipsbladet
Generelle

Mourinho har udset sig to spillere - hvis han bliver Arsenal-manager

José Mourinho har i samtaler med Arsenal-ledelsen gjort det klart, at han ønsker at hente Axel Witsel og Eric Bailly til klubben.

Flere medier spekulerer i disse dage på, at Arsenal har udset sig José Mourinho som erstatning for Unai Emery, der sidder mere og mere løst i sædet, efter flere dårlige resultater og kaos udenfor banen. 

Til et møde med Arsenals sportsdirektør, Raul Sanllehi, præsenterede den karismatiske portugiser sin vision for klubben, og gjorde det klart hvilke positioner han ønsker at styrke. 

Ifølge Don Balon skulle Mourinho blandt andet havde set sig varm på Dortmunds belgiske 6'er, Axel Witsel. Midtbanespilleren ville skulle erstatte Granit Xhaka, der er faldet i unåde hos Arsenal-fansene. Mourinho forsøgte angiveligt at hente Witsel til klubben, da han stod i spidsen for United - men altså uden held. 

Derudover vil Mourinho ligeledes styrke midterforsvaret hos Arsenal, som han ser som særdeles svagt. Det vil han gøre med Eric Bailly, som Mourinho selv hentede til United fra Villareal. Den skadesplagede ivorianer er kommet i overskud i Manchester, efter man hentede Harry Maguire fra Leicester.