Video : Tipsbladet
Generelle

Mourinho med stikpille til Pochettino efter sen Spurs-sejr

Tottenham hentede her til aftes en vigtig sejr over Wolves - og efter kampen fandt José Mourinho så energi til at stikke lidt til Mauricio Pochettino.

Tottenham hentede i aftes en særdeles vigtig sejr over top 4-rivalerne fra Wolves på Molineux. Sejrsmålet kom først i det 91. minut, da Vertonghen skabte forløsningen for Mourinhos tropper. 

Mourinho forklarede efter kampen, at Spurs vandt, fordi de havde forbedret sig markant på defensive dødbolde - siden Pochettino stod i spidsen for klubben, må man forstå. 

- Wolves var super dominerende ved hjørnespark og frispark. Vi vandt fordi, vi håndterede vores defensive dødbolde så godt, lyder det fra Mourinho ifølge The Mirror. 

- Det er noget som Tottenham for et par uger siden ville have kæmpet med, og indkasseret mål ved hver eneste dødboldssituation. Men i dag kom vi her og klarede at være meget dominerende i den del af kampen. 

- Det var svært. Vi prøvede at få Wolves ud af deres 'comfort zone', men de har spillere, der er som tog.