Video : Tipsbladet
Generelle

Mourinho om portugisisk stjerne: En klub på vores niveau har ikke råd til ham

José Mourinho slår nu fast, at Tottenham ikke har råd til at hente Sporting-stjernen Bruno Fernandes.

Bruno Fernandes blev i sommer sat i forbindelse med klubber som Real Madrid, Manchester United og Tottenham.

Nu slår José Mourinho dog fast, at landsmanden ikke kommer til Tottenham, da han simpelthen er for dyr. 

- Vi er på et andet niveau som klub. Vi er ikke en klub, der går ud og laver kæmpeindkøb på transfermarkedet. Vi går heller ikke efter spillere, som allerede er færdigudviklede eller allerede har nået et vist niveau. Jeg vil helt sikkert sige nej, for Bruno er en spiller på et niveau og med en pris, hvor vi ikke kan være med, lyder det ifølge Sport TV fra Mourinho.

En målfarlig herre
Bruno Fernandes nettede i sidste sæson 32 gange for Sporting, til trods for at han spiller som midtbanespiller.

Fernandes startede desuden inde, da Portugal i sommer slog Holland i Nations League-finalen.