Video : Tipsbladet
Generelle

Napoli-boss benægter Icardi-møde: En kolossal, enorm dumhed

Præsident Aurelio de Laurentiis afviser helt og holdent, at klubben har interesse i Mauro Icardi.

Fremtiden i Inter har set usikker ud for Mauro Icardi, siden han i februar blev frataget anførerindet. Klubben har indrømmet, at de gerne sender argentineren videre, men det kræver en aftager for den ellers målfarlige angriber.

Napoli har på rygtebasis været meldt som interesseret i angriberen, men den snak vil klubpræsident Aurelio de Laurentiis ikke høre på.

- Det ville være en kolossal, enorm dumhed, siger han til Radio Kiss Kiss og tilføjer om Icardis kone og agent, Wanda Nara:

- Jeg mødte Wanda Nara for tre år siden, og jeg har ingen intention om at møde hende igen.

Han understreger, at klubben på ingen måde har brug for Mauro Icardi. Da snakken faldt på James Rodriguez fik fløjten fra den karismatiske præsident en helt anden lyd.

- James er i vores hjerter, især hos den der træner ham bedre end nogen anden, Ancelotti. James’ problem er, at vi skal handle med Real Madrid. Vi er hårde, og vi vil ikke give efter for Real Madrids ublu krav, siger han.

De Laurentiis tilføjer, at klubben ikke har travlt med at få en handel på plads om James Rodriguez, for ifølge præsidenten er truppen allerede meget stærk, og han vil derfor kun lave fremragende handler.