Video : Tipsbladet
Generelle

Neymar forklarer speciel jubelscene: Hyldede afdød stjerne

Neymar jublede søndag aften på to vidt forskellige måder, da brasilianeren blev dobbelt målscorer mod Lille.

Neymar blev søndag matchvinder for PSG, da brasilianeren stod for begge scoringerne i parisernes 2-0-sejr over Lille.

Neymar jublede intenst efter sin scoring i første halvleg, men brasilianeren fejrede sin anden scoring væsentligt mere afdæmpet. Teknikeren holdt fire fingre op på den ene hånd og to fingre op på den anden hånd.

Hyldede Kobe Bryant
Efter slutfløjtet afslørede Neymar overfor Canal+, hvad jubelscenen gik ud på.

- Jeg fik meddelelsen om (om Kobe Bryants død, red.) via sociale medier i pausen. Det er virkelig trist for sportsverdenen, og for os alle sammen. Ikke kun for basketball-fans, men på grund af alt, hvad han har gjort for sport.

- Jeg dedikerede målet til ham, ved at symbolisere hans trøjenummer (24, red.), og jeg håber, at han vil hvile i fred.

Kobe Bryant omkom søndag i et helikopterstyrt, hvor basketball-legendens datter også var blandt de omkomne. Cristiano Ronaldo har også udtrykt sin sorg over Bryants død.