Video : Tipsbladet
Generelle

Ny Barça-stjerne efter første kasse: Nu stopper tuderiet

Den nye Barcelona-stjerne Frenkie de Jong scorede i weekenden sit første mål for den spanske storklub. Hollænderen håber, at scoringen får kritikerne til at klappe i.

Den 22-årige Frenkie de Jong tog denne sommer skiftet fra Ajax til Barcelona, men hollænderen har til tider været udsat for kritik her i sin første periode hos den spanske storklub. 

I weekendens 5-2-sejr over Valencia fik midtbanespilleren dog lukket munden på sin kritikere, da han blev kåret til kampens spiller, og derudover også scorede sit første ligamål for Barcelona.

Slipper for tuderi
Efter scoringen mod Valencia håber Frenkie de Jong nu på, at kritikerne vil falde lidt ned.

- Det er nu ikke fordi, at det er gået specielt ringe indtil nu. Men det er klart, at det gik væsentligt bedre i Valencia-kampen. Jeg ved godt, at det første mål betyder meget, når det kommer til medierne. Nu slipper jeg nok for al tuderiet, lyder det ifølge De Telegraaf fra den nye Barcelona-stjerne.

Væltede ind med lykønskninger
Frenkie de Jong erkender fortæller desuden, at det efter sejren over Valencia væltede ind med lykønskninger.

- Hvordan så min søndag ud? Jeg lå på sofaen. Lørdag aften lå jeg i min seng og forsøgte at svare alle dem, der havde sendt mig lykønskninger.