Video : Tipsbladet
Generelle

Ødegaard bedst i La Liga

Real Madrid-spilleren Martin Ødegaard, som er udlejet til Real Sociedad, er blevet kåret til månedens spiller i La Liga.

Martin Ødegaard er blevet valgt til månedens spiller (september) i La Liga, foran Karim Benzema og Gerard Moreno.

Ødegaard har haft det svært siden sit skifte til Real Madrid i 2015, hvor han næsten blev hypet, som et af de største talenter fodbold nogensinde havde set.

Ødegaard havde det dog svært i Kongeklubben og blev lynhurtigt først henvist til reserverne, hvorefter han blev udlejet til forskellige klubber.

Siden da er der dog sket meget for den unge nordmand, som stadig kun er 20 år gammel.

Efter flere fine lejeophold i Holland er Ødegaard vendt tilbage til La Liga, hvor han har fået en helt fantastisk start som lejespiller i Real Sociedad.

Nordmandens forrygende præstationer er nu blevet kvitteret med en officiel titel, da La Liga efter Ødegaards ene mål og to assists i fire kampe, har kåret ham til månedens spiller.

Ødegaard vender efter planen hjem til Real Madrid, når lejeopholdet i Sociedad slutter i sommeren 2020.