Ivan Perisic skifter fra Inter til FC Bayern München på en lejeaftale i hele den kommende sæson. Det bekræfter den tyske klub på sin hjemmeside.
Siden Antonio Conte kom til roret i Inter denne sommer, har det været svært for den kroatiske kantspiller at tilkæmpe sig en startplads på holdet. Den italienske træner har da også fra start af sagt, at han havde svært ved at få Perisic til at passe ind i sit system.
Derfor har kroaten længe været rygtet væk fra italienerne, og nu har han endelig fundet en ny klub at tørne ud for. FC Bayern München har nemlig offentliggjort, at de har lejet Ivan Perisic i hele den kommende sæson. Det skriver de i en meddelse på deres hjemmeside.
Ivan Perisic har tidligere spillet i Bundesligaen, hvor han har tørnet ud for både Borussia Dortmund og Wolfsburg. Nu kan han så se frem til at spille for de tyske mestre, og det glæder han sig til.
- Jeg er meget glad for at være tilbage i Tyskland. Bayern er en af de største klubber i Europa. Vi vil ud at angribe - ikke kun i Bundesligaen og pokalturneringen, men også Champions League, siger han ifølge klubbens hjemmeside.
FC Bayern München oplyser i øvrigt, at aftalen indkluderer en option, der giver dem mulighed for at hente Ivan Perisic på en permanent aftale.
Seneste rygter
Tyrkere øjner FC Midtjyllands brasilianske es
Liverpool og Manchester City kæmper om stortalent
Gattuso bliver ny Napoli-træner
Tottenham sprænger banken for forsvarsspiller
Arsenal leder efter defensiv forstærkning hos PL-rival
Fokus
Optakt: Benfica - Ajax
Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...