Generelle

Optakt: Barcelona - Real Madrid

Den spanske klassiker over dem alle står for døren i El Clásico. Det er Barcelonas målsmaskine mod trængte Real Madrid, som dog har fået ny energi med trænerskiftet til Juande Ramos.

Status: Barcelona er langt bedre kørende i ligaen end Real Madrid og målmaskinen må påtage sig en sjældent set stor favoritværdighed i denne Clásico. Dog kan fyringen af Bernd Schuster og indsættelsen af Juande Ramos som træner betyde en psykologisk chokeffekt, som man ikke skal underkende, og Real Madrid viste igen gode takter i Ramos' debut mod Zenit Skt. Petersborg, hvor de vandt 3-0.

Problemet for Real Madrid ligger i de mange skader til nøglespillere som van Nistelrooy, Sneijder og Pepe, og karantænen til Arjen Robben, som beskrevet længere nede. Dem kan Kongeklubben få meget svært ved at undvære, mens Barcelona stiller en så godt som komplet trup.

Nøglespiller(e): Lionel Messi skal spille overfor Sergio Ramos, der bliver flyttet over i venstre side af forsvaret på grund af Marcelos karantæne. Netop denne duel får enorm stor betydning for kampens udfald, for hvis Messi vinder, er det næsten sikkert, at Barcelona også vinder. Og oddsene er nok imod Sergio Ramos på aftenen.

Ellers noget: Real Madrid har før gjort det over forventning, når de havde ryggen op mod muren til en Clásico, og alligevel skaffet et godt resultat. Som for eksempel i forrige sæson, hvor Barcelonas Dream Team 2-hold måtte ty til en sidste-øjebliks scoring af Lionel Messi for at skaffe 3-3.

Konklusion: Ramos-effekten til trods tror vi ikke på en Real Madrid-sejr. Det kan godt være, at Barcelona-spillerne vil optræde lidt nervøst i starten, fordi alle for en gang skyld forventer en sikker sejr over Real Madrid, men de kommer efter det. I løbet af kampen vil den øjeblikkelige kvalitetsforskel træde igennem, og Barcelona har ganske enkelt for meget i tanken til, at Real Madrid kan holde dem fra fadet.

Det veksler vi til et konkret tip på 3-0 til hjemmeholdet.

Tipsbladets bud på startopstillingerne:

Barcelona: (4-3-3) Valdés - Alves, Puyol, Márquez, Abidal - Touré, Xavi, Keita - Messi, Eto'o, Henry

Skader: Milito

Karantæne: Ingen

Real Madrid (4-4-2) Casillas - Salgado, Cannavaro, Metzelder, Sergio Ramos - Drenthe, Gago, Guti, Van der Vaart -  Raúl, Higuaín

Skader: Pepe, Heinze, Diarra, Sneijder, van Nistelrooy, Torres, De la Red

Karantæne: Robben, Marcelo