18+ | Spil ansvarligt –  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet – Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening
Video : Tipsbladet
Generelle

Silkeborg IF - FC Fredericia

Kriseramte Silkeborg jagter fredag årets første sejr, når de tager imod Fredericia i den første af to semifinaler i DBU Pokalen.

Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 19:00
Spillested: JYSK Park
Dommer: Jakob Kehlet
På TV: TV3 Sport

Holdnyt:
Silkeborg IF:
Uha… Krisen kradser i Silkeborg. Klubben fra Søhøjlandet er uden sejr i de seneste 10 Superliga-kampe, og har på foruroligende vis tabt de seneste syv af slagsen.

Højt at flyve, dybt at falde virker som en udmærket beskrivelse af Silkeborgs sæson indtil videre. Det så nemlig rigtig lovende ud i starten af sæsonen, hvor Alexander Lind lavede mål efter behag, og hvor holdet blandede sig i toppen af Superligaen efter en perlerække af flotte sejre.

Den flotte start på sæsonen er til gengæld blot et fjernt minde pt. Kent Nielsen og co. kan dog prise sig lykkelige for, at den gode periode trods alt endte med at sikre en plads i mesterskabspillet, for nu kan det ikke gå mere galt end, at Silkeborg ender på den sjetteplads, som de aktuelt sidder på.

Dermed er vejen banet for at gå all in på pokalsucces. Det kræver dog et noget andet udtryk end vi har set fra Silkeborg i 2024, selvom modstanderen kommer fra den næstbedste række.

Alexander Busch og Joel Felix har været fraværende i årets fem første kampe og ventes ligeledes ude denne gang. Topscorer Alexander Lind blev skadet i træning og kan være ude af kampen.

FC Fredericia:
1. divisionsmandskabet fra Fredericia er sæsonens helt store pokaloverraskelse, og selvom de har været heldige at undgå Superligaens allerstørste krabater indtil videre, har de tre seneste runder altså budt på stærk modstand.

Først blev det til en dramatisk udesejr på 3-2 over AaB, som de ellers har gevaldige problemer med at følge med i NordicBet Ligaen, og de to seneste runder har budt på modstand fra Superligaen i form af OB og Lyngby, som begge blev besejret på ganske overbevisende vis.

Fredericia kan ligesom Silkeborg gå benhårdt efter succes i pokalturneringen, for selvom Michael Hansens tropper har fundet vej til oprykningsspillet i NordicBet Ligaen for tredje gang på fire sæsoner, er der allerede så langt op til de to tophold AaB og Sønderjyske, at oprykning ikke er realistisk.

Gæsternes drøm om en sensationel pokalfinale er blevet besværliggjort lidt over de seneste par måneder. Flere af holdets profiler i Nicklas Røjkjær, Frederik Christensen, Tobias Bach, og Adam Jakobsen er nemlig alle draget videre i karrieren, og det efterlader en halvtynd trup uden den samme kvalitet som vi så i efteråret.

Fredericia har da heller ikke imponeret i foråret med kun én sejr ud af fem mulige, og med to X’er i de to seneste kampe mod et par af rækkens bundhold i Næstved og HB Køge.

Karantæner:
Silkeborg IF: Ingen
FC Fredericia: Ingen

Bud på startopstillinger:
Silkeborg IF (4-3-2-1): Larsen - Sonne, Østrøm, Rödin, Musonda - Mattsson, Brink, Thordarson - Klynge, McCowatt - Adamsen

FC Fredericia (4-5-1): Lamhauge – Dahl, Fischer, Juelsgård, Ritter – Grøndal, Marcussen, Jessen, Berger, Dall - Simonsen

Dom:
I Superliga-regi skal man passe gevaldigt på med at kigge Silkeborgs vej for tiden, men fredag aften i pokalen har klubben fra Søhøjlandet altså alletiders mulighed for at komme tilbage på sejrssporet.

Fredericia har overrasket særdeles positivt indtil videre, og havde truppen fra efteråret været intakt, skulle der også være fine chancer for at drille Silkeborg.

Gæsterne ser dog svækkede ud pt. og kommer til opgøret på en halvskidt formkurve, så mon ikke, at Silkeborg trods alt bliver for stor en mundfuld?

Kent Nielsens tropper henter en tiltrængt sejr, men formentlig ikke af så stor margin, at der ikke nok skal være lidt spænding tilbage til returopgøret. 2-0 til værterne.

Spilforslag:
Silkeborg vinder til odds 1.54 ved Unibet. Husk, at odds kan ændre sig løbende.