• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Generelle Lars Gram-Hanssen

På niveau med Messi og Ronaldo nu: City-stjerne roses til skyerne

Lionel Messi og Cristiano Ronaldo anses i brede kredse som verdens med afstand bedste spillere. Men ifølge den tidligere engelske landsholdsspiller Trevor Sinclair er Manchester City-profilen Raheem Sterling fuldstændigt på niveau med Messi og Ronaldo.

Af gram

Raheem Sterling har siden skiftet fra Liverpool til Manchester City i 2015 slået sit navn fast som en af de største stjerner i Premier League.

Men ifølge den tidligere Manchester City-spiller Trevor Sinclair har Sterling faktisk nu nået et helt andet niveau.

Læs også: Sterling: Sancho tiggede mig om at lave assist

Sterling lavede to mål og tre assists i Englands to seneste kampe mod Bulgarien og Kosovo, og Sinclair slynger nu om sig med lovprisninger af City-stjernen.

- Raheem Sterling er lige nu helt i toppen af træet, i mine øjne. Hvis han ikke er 200 millioner pund (1,7 milliarder kroner, red.) værd nu, så vil det overraske mig. Han er den bedste engelske spiller, og han er den første spiller på Pep Guardiolas holdkort, lyder det ifølge Talksport fra Sinclair.

- Det store spørgsmål er nu, hvordan man skal vurdere ham i forhold til folk som Messi og Ronaldo. Jeg vil sige, at han er fuldstændigt på deres niveau. Han er der allerede. 

- Den eneste ting, som han ikke kan gøre noget ved lige nu, er tid. De to har leveret i 15 år, mens han først lige er gået i gang. Men hvis han fortsætter den form, som han viser nu, så kommer folk til at begynde at tale om ham som verdens bedste fodboldspiller. Og jeg mener, at han fortjener den ære. 

Minder om Messi
Ifølge Sinclair minder Sterling meget om Messi.

- Jeg holdt øje med ham i lørdags, og han gik rundt og sparede på sin energi, præcis ligesom Messi gør for Barcelona hver uge. Og så snart han ser et scenarie under udvikling, så bliver han fuldstændig elektrisk. Han bliver vakt fuldstændigt til live. 

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...