Video : Tipsbladet
Generelle

På plads: Buffon har fundet sin næste klub

Gianluigi Buffon er færdig i Juventus, men målmandslegenden lægger ikke handskerne på hylden. Den 43-årige Buffon fortsætter således karrieren i Serie B.

Gianluigi Buffon skal spille for Parma i næste sæson.

Sådan lyder det fra flere kanter, herunder Goal, Fabrizio Romano og det italienske nyhedsbureau ANSA.

Tager tilbage
Dermed ligger det altså fast, at Gianluigi Buffon kommer til at fortsætte sin aktive karriere, selvom målmanden fylder 44 år til januar. 

Den italienske legende tager dog skridtet ned til den næstbedste række, idet Andreas Cornelius og kompagni i denne sæson rykkede ned i Serie B.

Gianluigi Buffon fik sin Serie A-debut for Parma tilbage i 1995, og nu vender Juventus-legenden altså tilbage til klubben, hvor det hele startede. Ifølge Fabrizio Romano har Buffon fået en to-årig kontrakt.