Video : Tipsbladet
Generelle

Paranoide Barça: Vil hæve Fati-frikøbsklausul

I Barcelona er man begyndt at frygte for, at klubber som Manchester City og Paris Saint-Germain kan finde på at indløse Ansu Fatis frikøbsklausul. Katalanerne ønsker derfor at hæve klausulen.

Ansu Fati er velsagtens den mest omtalte 16-årige spiller i verden i disse dage, efter at den unge angriber har fået sit gennembrud i Barcelona i starten af denne sæson.

Og katalanerne arbejder i disse dage på at sikre, at den unge Fati ikke smutter nogen vegne. 

Hæver klausul
Fati blev for nyligt udtaget til det spanske U21-landshold, og der er ingen tvivl om, at mange storklubber i Europa vil være yderst interesserede i at få fingrene i ham. 

I Barcelona er Ernesto Valverde og Eric Abidal enige om, at Fati ikke skal spille for B-holdet, men i stedet forblive på førsteholdet. 

Ansu Fati har en frikøbsklausul på 750 millioner kroner, men Barcelona er nervøse for, at klubber som PSG og Manchester City kan finde på at spendere et sådant beløb. Barcelona ønsker derfor at hæve frikøbsklausulen til 1,5 milliarder kroner. Det skriver Mundo Deportivo.

Lønforhøjelse i vente
Fati har en kontrakt med Barcelona, der løber indtil 2022, men katalanerne ønsker nu at forbedre angriberens kontrakt.

Med forfremmelsen til førsteholdet vanker der således en lønforhøjelse til Ansu Fati, forlyder det.