• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Generelle gram

Piqué tordner mod Barça-ledelsen: Det er uhyrligt

Foto: Getty Images

Gerard Piqué er stadig rasende over, at Barcelona-ledelsen betalte et pr-firma for i al hemmelighed at svine klubbens fremtrædende spillere til på sociale medier.

Af gram

For første gang siden 8-2-ydmygelsen mod Bayern München har Barcelona-profilen nu valgt at stille op til interview, for at tale om den kaotiske sommer i den catalanske storklub. 

I et interviewet med den spanske avis La Vanguardia blev Piqué indledningsvist spurgt, hvordan han har det.

Læs også: Piqué-forlængelse har 'skabt splid' i Barcelona-truppen

- Jeg har det fint. Sidste sæson sluttede meget dramatisk, og vi havde brug for tid til at fordøje det. Jeg genopladede batterierne, da jeg var på ferie. Det handler om at starte forfra, lød det fra Piqué.

Barcelona-stjernen vil ikke lægge skjul på, at ydmygelsen i Lissabon bliver svær at glemme.

- Når sådan noget sker... en aften, som altid vil være en del af klubbens historie... så er lederne nødt til at tage beslutninger. Man skal se på sig selv og beslutte, hvad der skal ændres. For det var tydeligt, at vi ikke var på rette vej. Man kan tabe, men aldrig på den måde. Det, som jeg sagde i minutterne efter nederlaget, det står jeg stadig fast på. 

Kort efter slutfløjtet i Lissabon slog Piqué som bekendt fast, at der var behov for store ændringer i Barcelona.

Har et blandet forhold til Bartomeu
Gerard Piqué forlængede tidligere på ugen sin kontrakt med Barcelona til 2024, men veteranen slår fast, at han ikke er blevet perlevenner med den udskældte klubpræsident Josep Maria Bartomeu.

- Mit forhold til præsidenten er høfligt, men der er stadig ting, der nager, lyder det fra Piqué.

I interviewet blev Piqué også spurgt, om han mener, at Barcelona-ledelsen har fået gennemført alle de nødvendige ændringer siden nederlaget til Bayern München.

- Der var mange problemer, som krævede store ændringer. Det er sandt, at nogle ændringer er blevet gennemført, men at de allesammen ikke er blevet gennemført samtidig. Men man må huske, at tingene bliver gjort anderledes. 

Valverde-fyring var ulogisk
Ifølge Gerard Piqué begyndte tingene at gå ned ad bakke for Barcelona efter the treble-triumfen i 2015, og lavpunktet blev så nederlaget til Bayern München. I interviewet med La Vanguardia blev Piqué desuden spurgt, om det var en fejl at fyre Ernesto Valverde tilbage i januar.

- Det er altid nemt at være bagklog. Det er ikke til at sige, hvad der ville være sket. Men i mine øjne... efter to mesterskaber i træk og en placering som nummer ét i tabellen... så virker det usammenhængende at fyre træneren midt i en sæson. Det virkede ulogisk. 

Ifølge Piqué blev han og de tre andre spillere i Barcelonas anførergruppe indkaldt til et møde med ledelsen, hvor de tilsyneladende skulle godkende eller afvise en fyring af Valverde.

- Vi sagde til dem: 'Gentlemen, det er en beslutning, som I skal tage. 

Ikke det samme uden Messi
Barcelona-ledelsen nægtede i sommer Lionel Messi at forlade klubben, men Piqué havde næppe gjort det samme.

- Hvis jeg havde været præsident, så havde jeg håndteret det anderledes. Jeg bad Messi om at holde ud. Camp Nou er ikke det samme uden ham. 

Rasende over skandale
Piqué slår i interviewet fast, at en af de ting, der har gjort ham mest rasende, er Barcelona-ledelsens ansættelse af et pr-firma, som klubben betalte for, i al hemmelighed, at svine flere af klubbens fremtrædende spillere til på sociale medier. Allerede tilbage i februar rasede Piqué over skandalen.

- Som Barça-spiller må jeg konstatere, at min klub har brugt penge... penge, som de nu beder os om at afstå fra... på at kritisere ikke bare folk, som har en historisk tilknytning til klubben, men endda spillere, som stadig spiller for klubben. Og det er uhyrligt. Jeg bad ham (Bartomeu, red.) om en forklaring, og det han sagde til mig, var: 'Gerard, jeg vidste det ikke'. Og jeg troede på ham. 

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...