Video : Tipsbladet
Generelle

Pirlo overrasker: Denne spiller er den bedste i Serie A

Den tidligere italienske verdensmester Andrea Pirlo mener, at Brescia-stortalentet Sandro Tonali er den bedste spiller i den italienske liga.

Det ses sjældent, at den bedste spiller i en liga spiller for den klub, der ligger på sidstepladsen.

Men ifølge den italienske legende Andrea Pirlo er det faktisk sådan det forholder sig i Serie A. Ifølge Pirlo er Brescias Sandro Tonali således ligaens bedste spiller, selvom han blot lige er fyldt 20 år.

En anden type end Pirlo
Pirlo afviser sammenligningerne mellem Tonali og sig selv.

- Han er virkelig god, men meget anderledes end mig på banen. Han har alt, hvad der skal til, for at blive en mester. Men han er mere end midtbanespiller, der passer til en to-mands-midtbane. Han er allerede klar til at spille for et stort hold. Han er den bedste i ligaen, lyder det ifølge La Gazzetta dello Sport fra Pirlo.

Sandro Tonali har i den seneste tid været kædet sammen med klubber som Barcelona, PSG og Inter. Midtbanespilleren koster angiveligt 450 millioner kroner